Noget af det træværk, som er allermest udsat for påvirkninger fra vejret er din træterrasse. Det sker pga. træterrassens plane flade, hvor solen rigtig kan få fat, og regnen let lægger sig ovenpå.
Dertil kommer det direkte slid på træterrassen i og med, at den er en brugsgenstand. Det kan være almindelig gang, brug af havemøbler eller mindre børn, der kører rundt i deres små biler. Alt dette er med til at sætte sig sine spor.
Læs med her og bliv klogere på, hvordan du giver din træterrasse den bedste vedligeholdelse.
Gør klar til at beskytte dit træ
Træterrasserne skal lige som andet træværk rengøres, slibes og grundes, inden de er klar til at få den endelige overfladebehandling.
Uanset hvilken træsort din træterrasse er bygget i, skal den inden behandling vaskes med vand. Er terrassen meget snavset, eller vokser der alger, kan du bruge et rengøringsmiddel til træ.
Hvis du vil gå forsigtigt frem, så brug en almindelig haveslange til vandet. Hvis du bruger en højtryksrenser, skal du passe på ikke at komme for tæt på træet, så du ødelægger overfladen. Du risikerer desuden at presse vand ind i træets fibre. Der findes også ekstra udstyr beregnet til vask af terrasser til nogle højtryksrensere, som gør rengøringen mere skånsom. Lad herefter træet tørre ordentligt.
Herefter kan det være nødvendigt at børste løstsiddende rester fra tidligere behandlinger væk og slibe terrassen. Inden du går i gang med maling, træbeskyttelse eller træolie, er det meget vigtigt, at træet er helt tørt.
Læs mere her om at forberede dit træværk til træbeskyttelse
Træ er et forgængeligt materiale, men vedligeholder du det, vil du kunne have glæde af det i mange år. Vær opmærksom på at ikke al træbeskyttelse, som du kan købe, er velegnet til brug på den plane vandretliggende del af træterrassen. Mange producenter har udviklet produkter, som er specielt beregnet til den plane del af træterrasser. Hvis du er i tvivl, så tjek om det produkt, som du kigger på, må bruges på de vandretliggende træflader, så du kommer til at stå med et godt slutresultat.
Er en del af din træterrasse overdækket, som gør at du har noget lodrette stolper og spær, kan du her frit bruge almindelig træbeskyttelse. Her behøver du ikke kigge efter noget træbeskyttelse, som kun er beregnet til træterrasser.
Til selve gangarealet – den plane del af din træterrasse – anbefaler vi, at du enten giver den noget træbeskyttelse, som er specielt beregnet til terrasser – ellers risikerer du en meget glat overflade. Eller du kan give din terrasse træolie, hvilket er meget velegnet, hvis du gerne vil fremhæve træets årer og tilføre glød til træet.
Har du lodrette stolper og spær kan du vælge at behandle med maling. Du skal du starte med at give træværket en grunder – og herefter en transparent eller fulddækkende maling. Vælger du træbeskyttelse, kan du også med fordel give grunder, inden du starter med overfladebehandlingen. Vælger du at behandle med træolie, kan du påføre den efter, at træet er tørret efter klargøring.
Der findes grundlæggende 3 måder, som du kan overfladebehandle din træterrasse på:
Træterrasse – grunder eller ej
Skal det siges kort, er grunder lig med guld i kampen mod fugt, svamp og råd. Det er med andre ord rigtig godt at grunde, inden du giver træbeskyttelse eller maling. Grunderen trænger godt ind i træet og beskytter det. Når du bagefter maler din træterrasse, er grunderen også grundlag for en bedre vedhæftning af malingen.
Hvis malingen først er skallet af, har vandet også mere frit slag til at brede sig, hvis der ikke er grunder nedenunder.
Du vil altså få et mere holdbart resultat, hvor du vil opleve, at malingen ikke slides og skaller så let af. Med andre ord vil din behandling af træterrassen holde bedre, så du ikke skal gentage vedligeholdelsen nær så ofte.
Terrasseolie
Mange vælger også at oliere deres træterrasse frem for at male den. Det genskaber gløden i træet. Olieringen skal helst gentages hvert år for være effektiv. Med de hårde træsorter kan det mere være en smagssag, da de pga. deres naturlige indhold af olier kan klare sig længe uden hjælp. De udvikler med tiden en smuk sølvgrå patina. Følgende træsorter kan stå uden behandling: teak, mahogni, eg, ceder og robinie.
Køb en god terrasseolie her >>
Træterrasse i hårdt træ er nemmere at vedligeholde
De langsomt voksende og eksotiske træsorter fra fjerne verdensdele egner sig super til træterrasser og er vundet en del frem i Danmark de senere år. Træsorterne er hårdere og indeholder mere olie og andre stoffer fra naturens side. Det gælder fx teak og mahogni, som er blandt de mest kendte hårde træsorter. Olien og de andre stoffer gør træet mere standhaftigt overfor angreb fra råd og svamp og dermed knap så vedligeholdelseskrævende.
Præcis hvor længe de hårde træsorter kan holde i det danske klima er endnu uvist, da de ikke har været anvendt så længe endnu. Hvorfor så ikke bare anvende fx teak til din nye terrasse, og her er del af svaret den betydeligt højere pris, som de hårde træsorter har. Teak koster mellem 1.200-2.000 kr. pr. kvadratmeter.
Har du valgt teak til din terrasse kan du vælge jævnligt at give den olie for at bevare gløden og fremhæve træets struktur. Du kan også vælge at lade teaktræ stå ubehandlet. Over tid vil det som nævnt udvikle en smuk sølvgrå farve. Det samme gør sig gældende, hvis du har havemøbler af teaktræ.
Ønsker du dig en terrasse, som er næsten vedligeholdelsesfri, kan du også overveje en terrasse af sten frem for hårdt træ.
Forlæng din terrasses levetid >>
Træterrasse i trykimprægneret træ
Trykimprægneret træ har længe været et populært valg, når der skal bygges træterrasse. Prisen ligger her på omkring 30-50 kr. pr. kvadratmeter. Der er altså en sammenhæng mellem pris og kvalitet, så det træ som er dyrest også er det mest holdbare.
Lærketræ kan også anvendes til en træterrasse, hvis du er særlig opmærksom på angreb fra svamp og belægninger. Det gælder også, når træterrassen er helt ny. Her er det vigtigt at bruger en grunder, som beskytter mod svamp og alger, inden du slutter af med træbeskyttelsen.
Trykimprægneret træ er behandlet med kemiske stoffer, som beskytter træet mod fugt, svamp og råd. Betyder det så, at det ikke er nødvendigt at give din terrasse træbeskyttelse? Nej, er det klare svar. Trykimprægneret træ har fået en hjælpende hånd til at klare sig mod vind og vejr, men træet har stadig brug for en form for behandling. Inden du behandler træet, bør du tjekke, at træet ikke er for fugtigt til at modtage træbeskyttelse. Fugtighedsprocenten må ikke overstige 15 procent.
Trykimprægneret træ – forskel på kvaliteten
Trykimprægneret træ er nogle gange kun behandlet lige i overfladen, og de kemiske stoffer er altså ikke nået i kernen af træet. Trykimprægneret træ fås i forskellige kvaliteter. Noget af det som er på markedet har ikke en holdbarhed på mere end 6-8 år, så et godt tilbud kan blive en dyr løsning.
Ved at købe træ mærket med Nordisk Træbeskyttelses Råd garantimærke (NTR mærket) er du garanteret, at træet er kvalitetstestet og trykimprægneret efter gældende europæiske standarder.
NTR mærket findes i to udgaver afhængig af, hvad det skal bruges til: NTR Klasse AB kan holde i over 25 år, så længe træet ikke har jordkontakt. NTR Klasse A kan holde i 20-25 år, selv når træet er i kontakt med jord.
Farven på din træterrasse
Mørke farver er i stigende grad blevet populære blandt danskerne, når der vælges nuancer til træterrassen. Her er det vigtigt at have i baghovedet, at en mørk terrasse vil være glohed efter nogle timer i bagende sol. Terrassen vil være meget varm og kræve, at der bruges sko eller sandaler. En stenterrasse kan lideledes blive meget varm. Det er altså værd at have in mente, når du vælger farve, at en mørk eller helt sort terrasse kan være lig med en kogeplade på de varme dage.
Køb dækkende træbeskyttelse her >>
Den bedste vedligeholdelse
Opsummerende skal du huske at rengøre og slibe din træterrasse, inden du går videre til næste trin i behandlingen. Træet skal tørre godt efter klargøringen. Brug grunder hvis du vælger at overfladebehandle med maling eller træbeskyttelse. Hårde træsorter kræver mindst i vedligeholdelse pga. af deres høje indehold af beskyttende olier fra naturens side. Spring over en træterrasse i trykimprægneret træ, hvis du ønsker ingen eller meget lidt vedligeholdelse, eftersom trykimprægneret træ også skal vedligeholdes. Overvej alternativt en stenterrasse i stedet, hvis du ønsker minimal vedligeholdelse. Hav in mente omkring farvevalg, at mørke eller helt sorte terrasse bliver meget varme, og fodtøj mv. kan blive nødvendigt ved brug. Ikke mindst vær opmærksom på at den træbeskyttelse, som du køber er velegnet til de plane flader af træterrassen eller om den er til stolper, spær mv. i forbindelse med en overdækket træterrasse.
Læs mere i denne guide om maling udendørs – hvornår, hvordan og hvor meget? >>
Super vejledning.
Hvor længe skal der gå, før man giver den første behandling?
Jeg har nemlig lige lagt en terrasse med brun-trykimpræneret træ.
Jeg gav min olie om foråret efter 1 vinter (da var mine brunimprenerede brædder blevet en del lysere) jeg brugte gori olie med lidt brun pigment, og de står nu selv efter 2 år kanon flotte.
PS: Jeg brugte terrasseolien fra Gori i farven Nyatoh (den er med teflon) Den gav de brunimprenerede brædder deres flotte glans tilbage, husk at røre godt i spanden inden du pensler så pigmenter bliver fordelt. God fornøjelse.
Er der nogen erfaringer med at brunt træ bliver meget varmt, så man nærmest brænder fødderne?
Er der nogle der har været udefor at der nærmest er en behåret overflade på egetræsterrasse efter vinteren? Som om øverste lag af træet er nulret af?
Jeg har vægt at lave en større terrasse i hårdttræ ( Cumaru) men er meget itrivl om hvordan jeg skal vedligeholde den?
Er der nogle som har nogle gode forslag til en effektiv og evt billig behandling.
Hej,
jeg har lige lagt en större terrasse i trykket trä. Hvornår kan/bör jeg give overfladen beskyttende bahandling förste gang?
Tak!
Jeg lægger en træterasse af noget genbrugstræ – tror det er gran. Jeg har slebet malingen og lidt råd af. Nu er spørgsmålet: Hvad skal jeg behandle med? Min første tanke var at give træolie, men siden det er en “blød” træsort og (tilsyneladende) ubehandlet, ved jeg ikke om jeg først skal give træbeskyttelse og dernæst olie(?) Jeg har også overvejet om jeg skal give undersiden træbeskyttelse (og måske oversiden kun olie). Synes det er svært at blive klog på. 🙂
Er der forskel på olie til træterrasser, er en dyr olie bedre end en billig og hvis det er hvad kan anbefales.
Mvh Dj
Man skal aldrig lave en træterrasse sf gran. Gran er blødt træ som ikke holder længe. Brug trykimpræneret fyr eller lærk. At lægge en terrasse med grantræ er spild af tid.
Jeg overvejer imprægnering. En løsning fra bl.a. Alge Stop. Har 65 m2 terrasse i hårdt træ. Den er dog ældre. Nogle erfaringer?