Ny yderdør til dit hus

Yderdør, facadedør, hoveddør, entredør, udvendig dør – alle ord, som bliver brugt om den dør, som er ind- og udgangen til vores hjem. Yderdøren er den første dør, som du møder, når du træder ind i et hus. Mange husejere gør også derfor lidt ekstra ud af både dør og området omkring yderdøren. Det kan fx være krukker med planter eller lanterner med lys, som pynter og hygger i den mørke tid. Mange vil gerne give et godt første indtryk.

I denne artikel kigger vi på nogle af de ting, som du bør overveje, når du skal finde den rette hoveddør.

Farven på din facadedør

Et af de store spørgsmål er, hvilken farve, som din nye yderdør skal have. Nogle husejere er helt afklarede omkring det emne og vælger samme farve til yderdøren som vinduerne i huset har. Så hvis det er hvide vinduer, så skal yderdøren også være hvid. Det er et sikkert valg og er med til at give huset et klassisk og roligt udseende, som du vil kunne glæde dig over længe.

Når du skal vælge farve, er det vigtigt at kigge på, hvilken farve huset har og finde en farve, som matcher den. I disse år er farver som hvid, grå og mørkeblå meget populære til både yderdøre og vinduer. Det er farver som typisk matcher fx gule, røde og hvide mursten.

Hvad farve er vinduerne i huset er også et vigtigt pejlemærke. En del vælger som skrevet at tage den samme farve til yderdøren med de fordele, der er i det.

Du kan bruge farven på døren til at skabe lidt liv og tilføre huset et mere opsigtsvækkende udtryk. Det kunne fx være en rød eller orange dør – farver som ikke skræmmer alle danskere væk. Du kan også vælge den sikre løsning og vælge hoveddøren i samme farve som vinduerne i huset.

Køb billig yderdør >>

 

Hvilken stil skal du vælge til din yderdør?

Den stil, som du vælger til din nye hoveddør, skal passe til husets stil. Er I ved at bygge nyt moderne hus fortjener huset en hoved i moderne rene linjer. De nye døre er ofte næsten glatte.

Husets alder har altså meget at sige i forhold til at vælge ny yderdør. Bor du i et gammelt stråtækt hus skal du mere på udkig efter en hoveddør med mange detaljer, sprosser og udskæringer. Dette er tidstypisk for huse fra før eller begyndelsen af 1900-tallet.

Bor du i en murermestervilla og ønsker du at den nye yderdør skal være i stil med de oprindelige døre, skal du tænke i en dør med symmetri og enkle fyldninger. Du kan hente mere hjælp hos Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med at finde frem til specifikke karakteristika hos døre gennem tiden. Nogle vælger også at renovere de gamle døre for netop at bevare det oprindelige udseende på huset. Det kan være en dyr omgang – ligeså dyrt som at købe en ny dør – men også være det hele værd, når du tænker på helhedsindtrykket af huset. Ofte er de gamle døre af en rigtig god kvalitet, så det vil trods alt godt kunne svare sig at restaurere yderdøren.

Hvor meget garanti er der på din nye hoveddør?

Farve og stil er ikke alting. Din yderdør skal kunne holde til børn, der banker ind og ud af døren og ikke mindst det danske klima.

Det er forskelligt, hvor lang garanti, som du får på din nye hoveddør. Du bliver nødt til at tjekke i forbindelsen med at du køber døren. Nogle leverandører giver 5 års fabriksgaranti, men andre giver længere garanti, som dækker fx formstabilitet og rådskader. Mange leverandører har forskellige linier i deres sortiment og garantien kan også variere afhængig af, hvilken serie din dør kommer fra. Typisk kommer de dyrere døre også med en længere garanti.

Konkret kan du kigge efter DVV mærket, som er din garanti for at døren er produceret efter de krav, som ligger i DVV mærket. Det betyder bla. at din yderdør vil være optimeret til kunne klare det danske vejrs regn, rusk og kulde. Læs mere om DVV mærket.

Et andet kvalitetsmærke, som også er med til at sikre dig en dør af god kvalitet er

DDK kvalitetsgaranti. Det er dørbranchens fælles kvalitetsgaranti. Døre, der bærer DDK-mærket, er underlagt løbende kontrol og nøje kvalitetskrav.

Yderdør med glas?

Skal der være vinduer i din nye hoveddør? Her skal du have med i dine overvejelser, at mange mennesker anser det for ok at kigge ind af vinduet i din yderdør for at se om, der er nogen hjemme – modsat det at kigge ind af husets almindelige vinduer, hvilket de fleste vil finde grænseoverskridende og uhøfligt.

Køb billig yderdør >>

Hvis du stadig gerne vil have lysindfaldet, så entreen ikke bliver alt for mørk, kan du vælge glas, som er matteret. Så får du stadig en del lys ind, men slipper for nysgerrige blikke ind i dit hus.

Lås til hoveddør

Når man tænker hoveddør kommer man også tit til at tænke på sikkerhed. Hvor indbrudssikker skal døren være? Hvis døren er meget indbrudssikker, vil huset ofte have et svagere punkt, hvor det er nemmere at trænge ind. Det er værd at have med i sine overvejelser, når du skal vælge hoveddør, da det vil spille ind på økonomien.

Uden døren behøver at være Fort Knox standard, ønsker du trods alt heller ikke en dør, som let kan sparkes ind. Nogle døre har mere end 1 punkt, som de låser som på fx med 3 punktlås, og det kan være et godt kompromis sikkerhedsmæssigt. Så har du en dør, som ikke lige bliver sparket ind, og som vil have en chance for at holde en tyv væk fra døren. En kraftig 3 punktslås betyder ikke alene sikkerhed, men også at døren slutter mere tæt. Så støj- og energimæssigt har det også en betydning.

Kodelås til hoveddør

Er du træt af at holde styr på din nøgle til hoveddøren, kan du vælge at få en kodelås til hoveddøren. Det kan være let, hvis man er mange i familien, og du slipper for at lede efter husnøglen i lommer og tasker. Kodelåse kan sagtens holde til det danske klima.

Ruko låsecylinder

Har du ingen problemer med at holde styr på din husnøgle og bare foretrækker denne helt velkendte løsning, så går du aldrig fejl i byen med en Ruko låsecylinder. Sørg for at få en Ruko låsecylinder, som bore- og dirkesikker, så tyvene ikke får let spil med dine værdier.

Brugte yderdøre

Ny hoveddør eller brugt yderdør?

Det kan give god mening med tanke på miljø, genbrug og økonomi, hvis du kan finde en brugt eller nybrugt yderdør. Du kan også som tidligere beskrevet have et ønske om at bevare det oprindelige look på huset og derfor gerne vil beholde den brugte dør.

Køb billig yderdør >>

Det kan også være at du gerne vil prøve at spare nogle penge. Yderdøre kan være en dyr fornøjelse, og hvad der er sparet er som bekendt tjent. Af og til sker der der fejl i bestillingen hos tømrere og byggemarkeder. Af den vej kan du være heldig at finde en yderdør til en nedsat pris. Du kan også søge på fx dba.dk eller guloggratis.dk, hvor disse døre også sælges. Nogle steder i landet finder du genbrugsbutikker, som handler med brugte døre og lignende byggematerialer.

Et andet tip er at kigge i byggemarkeder og lign. steder, hvor de ind i mellem sælger ud af deres udstillingsmodeller, og her kan du være heldig at gøre et godt kup.