Mange danske haveejere er plaget af gåsebiller i deres græsplæne. Specielt i let eller sandet jord, trives gåsebillerne og deres larver godt. Men også i haver med andre jordbundsforhold kan gåsebillerne og deres afkom udgøre et stort problem.
Gåsebillelarver er det største problem for græsplænen
Det er ikke de voksne biller, som udgør det største problem for græsplænen. Men derimod deres larver, som lever af at spise græsrødderne. Når gåsebillelarverne ernærer sig af græssets rødder, går græsset simpelthen ud og man får en have med store gule/brune områder af dødt græs.
Den er optimale jord for gåsebillelarverne er varm, tør, let og eventuel sandet jord. Så hvis det er denne type jord man har i sin have, at man absolut i risikozonen for at få besøg af de problemskabende gåsebiller.
Der er ingen hurtig løsning til bekæmpelse af gåsebiller
Sådan bekæmper du gåsebillerne
Hvis man først er blevet invaderet af en sværm af gåsebiller, er der nogle ting man kan gøre for at begrænse skaderne. Det skal helst ske inden de får lagt deres æg i juni måned. Men skulle man komme for sent, og græsplænen er blevet ramt af gåsbillelarver, gælder det om at gøre noget ved problemet, inden dyrene for alvor går til angreb på græsrødderne.
Fugle er gåsbillernes naturlige fjender
Der er flere ting man kan gøre, for at lokke fuglene til at slå sig ned i haven. Det handler både om havens indretning, som gerne skal være indrettet med mange buske og træer, som kan benttes som tilholdssteder/tilflugtssteder for fuglene. Herudover er det en god idé at opsætte fuglekasser. Dette vil tiltrække fugle i yngleperioden, hvor de netop skal bruge rigtig mange insekter til at fodre deres unger.
Fugle tilstrækkes også naturligt af haver, hvor der er let adgang til fødevarer, som f.eks. bær og frugter. Desuden er det også vigtigt, at fuglene har adgang til vand.
Har du ikke en have, som allerede opfylder disse krav, kan du hjælpe lidt på ved, ved at sætte foder og vand frem til fuglene. Samtidig bør man selvfølgelig også være opmærksom på, at husdyr som eksempelvis hunde og katte ikke er befordrende for fuglenes tilstedeværelse i haven. Så kan man holde dem lidt på aftsnad i de vigtige perioder i maj og juni, vil det være en god idé.
Udvanding med Nematoder
Nematoder er nogle små mikroskopiske orme, som kan anvendes i bekæmpelsen af gåsebillelarverne, idet de simplethen angiber gåsebillelarverne og så at sige spiser dem op indefra. Nematoder findes naturligt i jorden, men antallet er så småt, at det slet ikke er nok til at hamle op med et angreb af gåsebiller. Løsningen er at købe nematoder, som man udvander i græsplænen. Har man en større græsplæne, kan det dog hurtigt blive en beskostelig affære, at dække hele plænen med nematoder. Men man behøver heller ikke nødvendigvis overvande hele græsplænen med de små orme. Man kan sagtnes nøjes med et afgrænset område. Efterhånden som nematoderne har ædt deres værtsdyr op, vil de nemlig søge videre til nye områder af haven, hvor der er føde at finde.
Nematoder kan f.eks. findes her:
Jordforholdene skal ændres
Det er dog ikke nok bare at bekæmpe gåsebillelarverne i jorden. Hvis ikke der bliver gjort noget grundlæggende ved problemet, vil man nemlig blot komme til at kæmpe kampen år efter år.
Grundstenen til at få bugt med et problem med gåsebiller og gåsebillelarver er at få skabt nogle jordforhold, hvori billerne trives så dårligt som muligt. Og her er nøgleordet fugtig jord. Så hvis haven består af let, tør eller sandet jord, er det altså det, vi skal have gjort noget ved. Der skal simpelthen skabes nogle jordforhold, som holder på fugten. Og dermed mindsker betingelserne for at gåsbillelarverne kan trives der.
I nogle tilfælde kan det simpelthen være nødvendigt, at grave det øverste lag af jorden og få kørt nyt jord på. Det er en stor opgave og i mange tilfælde, kan mindre da også gøre det.
Man kan simpelthen løbende – et par gange om året – lægge et lag af muld eller kompost ud over græsplænen. Dette vil holde på vandet og dermed ændre jordforholdene så meget, at det ikke længere ar attraktivt for gåsebillerne at lægge deres æg der. Problemerne løses ikke med et snuptag på denne måde. Men over en kortere årrække vil jordforholdene i haven blive ændret så meget, at gåsebillelarverne ikke længere kan leve der. Dette er den enste længerevarende løsning på et problem med gåsebiller, så man kan få sig en flot grøn græsplæne.
Vi har gennem ca 3 år haft gåsebilleangreb i vores plæne. I sommer har jeg med roundup spøjtet græsset væk. Nu overvejer jeg at fræse plænen og så nyt græs,
Er det for sent at gøre det nu eller skal jeg vente med at fræse og så græs til jordtemperaturen er over 8 gr, hvilket den jo nok først vil være medio maj måned næste år. M.v.h. Søren Bragh Frederiksen
Hej Søren,
Det kan stadig godt lade sig gøre. Men du skal til at være lidt hurtig 🙂 Normalt er august et rigtig godt tidspunkt at så græs på. Det skyldes, at den værste sol (som er hård for det nye græs) er væk. Men sommerens varme er stadig i jorden. Og den varme jord kombineret med noget vand giver nogle fine betingelser for det nye græs. Men da vi har haft en ganske fin og lang sommer i år, er der altså stadig noget varme i jorden, som sammen med alt det vand vi får i øjeblikket gør, at du stadig godt kan så nyt græs med et fint resultat.
Jeg har haft gåsebiller i min græsplæne siden 2006/2007 – gravede jorden af og lagde ny kompostjord på og såede nyt græs i 2008.
Nu har jeg så gåsebiller igen!!! Er så startet på at grave græsset af og har så tænkt, at lade den ligge hele vinter/forår.
Så er det store spørgsmål: skal jeg fræse jorden nogle gange(til foråret) for at blotlægge larverne? kan jeg sprøjte med noget? og hvor længe skal jeg vente med at lægge rullegræs?
På forhånd tak
MVH Birthe Skov-Larsen
Nu er det så min tur. Trods sværmen af gåsebiller først på sommeren i flere år, er det først i år, at jeg har fået et synligt angreb af larverne. Sært nok med den våde sommer vi har haft og sært nok, eftersom min græsplæne for en stor del består mest af mos. Det modsiger jo lidt teorien om den tørre jord. Men eftersom min græsplæne er gammel med mange såvel vilde tilkomne – som såede græsarter og da angrebet foreløbig ser ud til at være begrænset, vil jeg grene vide, om det evt. kan være et engangsangreb – eller om jeg skal handle på det i år, hvis angrebet ikke skal eskalere til de følgende år. Jeg er lidt betænkelig ved at bruge nematoderne, da mine 2 hunde konkurrerer med fuglene om at spise såvel biller som larver – og de skulle jo nødigt blive syge af nematoderne. Er der lavet nogle undersøgelser af det? Det er jo en koncentreret portion man hælder ud – en portion som en dyremave vel egentlig ikke er vant til at klare? Venligst Lisa Toft
Hej Lisa,
Undersøgelser vedr. Nematoder og hunde har jeg ikke kendskab til. Så den vil jeg lige lade stå åben og se om andre af vores besøgende evt. har kommentarer hertil.
Mht. angrebet af gåsebiller ville jeg vente og se tiden an, hvis det ikke er noget, som du normalt er plaget af. Nu skriver du, at du har to hunde. Er de “nye” eller nogen du har haft i længere tid? Min egen oplevelse er nemlig, at hunde ofte skræmmer fuglene væk. Og fuglene er jo faktisk gåsebillernes naturlige fjender. Så det kan godt have indvirkning på omfanget af et gåsebille “angreb”.
Mange tak for dit svar.Hundene har jeg haft i mange år. Gåsebillerne har sværmet hvert år de sidste 4-5 år over min plæne og hundene har spist et utal af dem. Men i år, var jeg ikke hjemme, da de sværmede og derfor har de haft mere frit slaw!Det er første gang, jeg oplever at have larver. Mine hunde er dansk-svenske gårdhunde og de kradser dem ganske enkelt op og spiser dem som lækkerbidskener. Tror faktisk at de kan både høre og lugte dem. Det er dog kun et lille område på 4-5 m2 de viser interesse for og som sagt er der ikke ret meget græs i det område – mest mos.Jeg kan ikke se angreb andre steder i plænen.
Jeg vil lige tilføje, at jeg faktisk fodrede fuglene helt hen i juli i år – men ikke har gjort det før, så her er rigtig mange fugle – også fordi min have grænser op til mindre skov.
Min græsplæne er helt sort med gåsebiller, det er ikke noget vi har døjet med før, er der noget jeg kan gøre inden det er for sent??
Med venlig hilsen
Iben Ziegler
Hej lige et godt råd til at minimere skaden på græsplænen her i beg af juni med gåse biller , er at sætte hvide tallerkner og baljer med vand ud på hele græsplænen og det elsker de og drukner og så kommer solsorten og spiser dem, det er naturens cyklus i en kolonihave ???
Vi har heller ikke haft det før, men nu kan man ikke stå på græsset uden at have læssevis af dem på benene! Hvorfor mon netop i år?
Har hørt det hjælper at sætte en hvid tallerken med vand i på sin græsplæne , så vil gåsebillerne flyve deri og drukne ? Er der nogle der har erfaring med det ?
Den med tallerkenen virker rigtig godt
Det virker. Jeg har 8 hvide tallerkner stående og der drukner 100 om dagen, men jeg er jo ikke klar over hvor mange der får gravet sig ned og lagt æg ud over det!
Vi er invaderet af gåsebiller, så dem sidste år på naboens græsplæne, nu er det vores tur, men det der undre os mest er, at på vores hængebirk sidder de helt tæt og spiser bladene, om morgenen sværmer de over græsplænen, men hen af dagen sidder de i hængebirken, er der nogen der kan give en forklaring.
Hvornår er larverne færdig med at spise af græset
Jeg har også en ødelagt plæne for første gang i 8 år. Tæt ved plænen står en ildløn. Den ser død ud nu.
Ånder de også rødderne eller er det bladene de æder?
Har lige læst om gåsebiller. Jeg har sat hvide tallerkener ud på plænen, og de bliver hurtigt fyldt med gåsebiller som tager en svømmetur i vandet, og dør. Mine fugle æder lystigt. Solsorten sidder på plænen guffer biller i sig, jeg troede kun det var stære der tog billerne. Men jeg blev glædeligt overrasket. Solsorten graver også ned til billerne, den kan åbenbart høre dem. God sommer uden biller.
Har man mulighed for at købe et vognlæs eller to fyldt med champost fra en champignonproducent, kan det strøs ud over græsset i otte til ti centimeters tykkelse. Græsset gror fint igennem men det tager tid. Mange bønder bruger det til jordforbedring på græsmarker. Det virker, har selv prøvet.
Kan frosten tage billerne i år? Vi har forsøgt alke råd også vandet haven til smadder men i tet har hjulpet så er spændt på om frosten kan gøre en forskel nu