Dræbersnegle – bekæmpelse af dræbersnegle

Dræbersnegle – den uønskede gæst er også kendt som spansk skovsnegl og bliver i sær i Nordeuropa regnet som et skadedyr, da den i fugtige somre kan formere sig i hobetal og gøre stor skade på planter og afgrøder, som man har i haven. Alene af den grund er den ikke særlig populær hos danske haveejere. De formerer sig med lynets hast – de er tvekønnede, og hver snegl kan i løbet af en sommer lægge op til 400 æg.

Dræbersnegle har sikkert fået sit navn pga. dens aggressive adfærd, hvormed de nærmest kan udrydde både prydhaven og køkkenhaven. Selvom den har sine favoritplanter er den kendt for at være stort set altædende og spiser gerne de blade, som sidder fx på træer rundt omkring i haven. Den kan endda også finde på at spise artsfæller, hvis de er svækkede eller døende.

Den anden grund til at dræbersneglen er uønsket, er dens potentiale til at forrykke vores økobalance af eksisterende arter og fortrænge de hjemmehørende sorte og røde skovsnegle.

Kendetegn ved dræbersnegle

Er det overhovedet dræbersnegle, som du har i haven? Inden du begynder at udrydde snegle i din have, er det meget vigtigt, at du er sikker på, at det rent faktisk er dræbersnegle, som huserer i din have. Ellers risikerer du at udrydde snegle, som faktisk gør nytte i din have.

Hjemmehørende snegle er vigtige for nedbrydningen og omsætningen af dødt organisk materiale, men da dræbersnegle ofte optræder i  et stort antal, raserer de i stedet haven, og bliver på den måde anset for at være et skadedyr.

Dræbersneglen har nogle ydre kendetegn, som man kan bruge et langt stykke hen af vejen.

Et kendetegn ved en dræbersnegl er, at den ikke har noget sneglehus. Farvevariationen er stor og spænder fra orange til mørkebrun – næsten sort.

Den mest typiske farve er dog den brun-røde, hvilket også er grunden til, at dræbersneglen kan forveksles med de arter, som vi kender i forvejen; sort og rød skovsnegl.

Et andet kendetegn som også er værd at hæfte sig ved er, at hvis du har et meget stort antal snegle i din have, er der sandsynligvis tale om dræbersneglen, da sort og rød skovsnegl ikke optræder med samme tæthed på et areal.

Et tredje kendetegn ved en dræbersnegl er, at dens fodbræmme har en tydelig og regelmæssig tværstribning ift. sort og rød skovsnegl.

Naturstyrelsen har lavet denne oversigt over nogle af de mest typiske karakteristika hos hhv. dræbersnegl, sort skovsnegl og rød skovsnegl:

	Dræbersnegl	Sort	Rød
Størrelse	7-15 cm	8-18 cm	10-20 cm
Farve	Fra orange over rødbrun til næsten sort samt albino	Mørk brun til sort samt albino og partiel albino	Gulrød over teglrød til brunrød. Typisk klar i farven
Fodbræmmens   farve	Orange/orangebrun	Samme farve som kroppen. Hos umodne dog til tider lys	Rød
Striber   på fodbræmme	Tydelig regelmæssig tværstribning	Regelmæssig tværstribning	Mindre regelmæssig tværstribning
Sålens   farve	Lys til grå	Grå til gråsort	Lys rød/orange
Rygslimens   farve (test med et stykke hvidt papir)	Klar (evt. gullig hvis der trykkes hårdt	Klar	Gul/orange

Er du stadig i tvivl om du har dræbersnegle i haven, så prøv evt. denne guide fra Naturstyrelsen (Sneglenøgle), som også kan hjælpe dig med at afgøre sagen, så du ikke går i gang med at udrydde hjemmehørende nyttesnegle.

8 gode råd til dræbersnegle bekæmpelse

Hvordan undgår du, at en hær af dræbersnegle rykker ind i din have? Og hvordan bekæmper du dem, hvis de allerede er flyttet ind? På nettet findes en lang række råd om forebyggelse og bekæmpelse af dræbersnegle. Vi har samlet de bedste her.

Snegleindhegning

Det kan både være dyrt og et stort arbejde at snegleindhegne hele sin have, men har man et afsnit af haven, som man er særligt glad for, så er det en effektiv måde at holde sneglene ude på. Man kan købe færdigt sneglehegn, men man kan også lave det selv. Man skal bruge nogle tynde metalplader, som man ombukker, så det får en skarp kant, der vender mod sneglene (form som et 1 tal). Hegnet skal gå omkring 10 cm ned i jorden, gerne være ca. 20 cm højt og ombukningen skal være ca 6 cm lang med en vinkel på 55 grader mod sneglene. Når hegnet er sat op, skal du være opmærksom på, at der ikke vokser planter tæt ved sneglehegnet, som dræbersneglene kan bruge til at forcere hegnet med. Fordelen ved metoden er, at det er en engangsinvestering, og at hegnet kan flyttes efter behov.

Andre former for hegn

Da snegle kan ikke lide at kravle på et løst underlag eller ovenpå visse kemiske stoffer, går en del metoder ud på at lave en bræmme eller et hegn af et givent materiale enten hele vejen rundt om ens grund eller rundt om et mindre område i haven, som man ønsker skal være sneglefrit.

Her er vi både stødt ind i materialer som havebrugskalk, læsket kalk, aske, savsmuld, grannåle, knuste blåmuslingeskaller, knuste æggeskaller og salt.

Nogle af dem er jf. loven om kemiske stoffer og produkter ikke tilladte, bla. læsket kalk. Aske skal også være godkendt inden brug. Andre materialer er  simpelthen bare ikke er tilrådelige bla. salt, som er meget ødelæggende for jorden. Salt bindes i jorden og gør den uegnet til dyrkning. Andre materialer kan være svære og dyre at skaffe i større mængder.

Det materiale som er mest oplagt er havebrugskalk, som virker på den måde at sneglene udtørrer, inden de når ind på din grund. Kalkmetoden er dog arbejdskrævende, da den skal gentages hver gang det har regnet for at være effektiv.

Mosmetoden

Havemanden Kjeld Nielsen, som skriver på kan-lir.dk har et simpelt råd mod dræbersnegle, som lyder: ”Brug dødt mos”. Ved et tilfælde opdagede han, at dræbersneglene ikke ville ind i et bed, hvor han havde lagt noget dødt mos. Efter opdagelsen gik han i gang med at skaffe dødt mos ved at give sin græsplæne jernvitriol og efter 4 dage kørte han med sin lille mosfjerner.

Herefter fordeles det døde mos i de bede, som man vil beskytte i et lag på ca 15 cm, som efter noget tid bliver til en tynd skorpe på 3-5 cm. Ud over bede er det også en god ide at indhegne sin grund, som efter kalkmetoden. Fordelen ved metoden er, at de fleste græsplæner kan levere nok mos til formålet. Selvom mosset forgår med tiden, er det bestandigt nok til, at metoden kun skal gentages ca. hvert 2. år.

Kompostbunken

Yndlingsstedet for dræbersnegle. Kompostbunken er miljøvenlig og en god måde at producere dejlig ny muld på. Den er dog også et paradis for formering af dræbersnegle, da der er masser af mad, og der er dejlig lunt og fugtigt – lige præcis de rette vilkår for at horder af dræbersnegle kan udvikle sig. Det er derfor en god ide at have en lukket kompostkasse med låg i stedet for bare at lægge haveaffaldet i en dynge. Man kan også sætte et sneglehegn af metal på sin kompostkasse. Tjek en gang i mellem om der er kommet dræbersnegle i kompostdyngen ved at vende i det øverste lag. Det er også en god ide at placere sin kompostkasse så langt væk fra køkkenhave og blomsterbede som muligt.

Nye planter og bytte af planter

Når man køber eller bytter sig til nye planter er der altid en risiko for at der følger små snegle eller snegleæg med og du bør derfor altid undersøge jorden evt. forsigtigt vaske rødderne fri for jord. Du risikerer også at få dræbersnegle ind i din have ved køb af rullegræs.

Indsamling og aflivning af dræbersnegle

En helt sikker måde til at begrænse antallet af dræbersnegle er at indsamle dem og efterfølgende aflive dem. Dræbersnegle er vilde med fugt, så oftest gemmer de sig om dagen og kommer frem og aftenen, når duggen er faldet, eller hvis det regner. Det bedste tidspunkt at finde dem på er som regel sent om aftenen eller tidligt morgen. Når de er indsamlet er den mest dyrevenlige metode at overhælde dem med kogende vand. Det er vigtigt at vandet er spilkogende. Ellers dør sneglene en langsom og pinefuld død. Du kan også klippe eller hakke dræbersneglene over direkte i  haven, men det er vigtigt bagefter at indsamle de døde snegle, da det ellers vil tiltrække nye snegle. Grav de døde snegle ned og dæk godt efter med jord. Ved indsamling er det en god ide for en sikkerheds skyld at bruge handsker, da slimen indeholder colibakterier. Desuden er slimen stærk og sej og kan være svær at få af fingrene.

Kig også efter dræbersnegle æg fugtige steder i haven og få dem knust. På den måde kan du undgå at flere hundrede dræbersnegle kommer videre ud i din have.

Metoden er tidskrævende, og det er nok urealistisk at få alle snegle væk på denne måde, men den er dyrevenlig og et godt supplement til en af de andre metoder.

Sneglegift

Har man ikke tid eller lyst til at indfange dræbersnegle ved håndkraft, så findes der en sneglegift, som er godkendt i Danmark. Det er produktet Ferramol. Det sælges også under navnet Sneglestop. Det indeholder stoffet ferrifosfat, som ødelægger sneglenes fordøjelse, og det er kun skadeligt for snegle uden sneglehus. Ferrifosfat er godkendt af miljøstyrelsen og er biologisk nedbrydeligt og uskadeligt for planter og drikkevand. Sneglegiften udsender en duft, som tiltrækker dræbersneglene, og du behøver derfor ikke give det over hele haven. Du kan med fordel sætte det der, hvor du ser en stor forekomst af snegle. Sneglegiften har en god holdbarhed, men udvandes dog, når det regner. Det kan være nødvendigt at supplere op med gift eller gentage processen nogle gange i sæsonen, hvis haven er meget hårdt ramt.

Sneglefælder

Sneglefælder kan laves af mælkekartoner eller måske endnu bedre af plastbeholdere, som man graver ned i jorden med ca en meters mellemrum. Grav fælden ned, så den stikker et par centimeter op over jordkanten – et par centimeter som dræbersnegle sagtens kan forcere, men en kant som vil forhindre i det mindste nogle af havens nyttedyr i at falde i fælden.

Fælderne fyldes halvt op med fx øl eller mælk hver 2. dag. Lugtene tiltrækker sneglene, som falder i og drukner. Man kan med fordel bygge et tag hen over fælden for at undgå udtyndning af øllet eller mælken. Har man mange dræbersnegle skal fælderne tømmes og tilses meget ofte. Igen er det vigtigt at få de døde snegle gravet ned, så de ikke tiltrækker nye snegle. Nogle vælger dog også at bruge de døde snegle til madding i fælderne.

Ulempen ved metoden er, at fælden ikke er selektiv, så andre snegle og insekter vil også gå i fælden.   Fælden er heller ikke dyrevenlig på den måde at drukning langt fra er den mest humane metode til aflivning af dræbersnegle sammenlignet med skoldning og klipning af dyrene.