Mælkebøtter i græsplænen

Mælkebøtten er en af de mest kendte blomster i Danmark. Med sin karakteristiske gule blomst og den pudsige frøstand efter blomstring foruden den store udbredelse af planten, så kender nærmest alle navnet på denne plante.

Den kære mælkebøtte – smuk blomst eller ukrudt?

Når den om sommeren omdanner vejkanter og marker til et fantastisk gult blomsterhav, er den en fryd for øjet. Omvendt er det med de haveejere, som drømmer om en fin og velplejet græsplæne – der ønskes mælkebøtten hen hvor peberet gror, idet mælkebøtten har en fantastisk evne til at overleve og sprede sig i græsplæne og bede og er næsten umulig at udrydde som ukrudt.

Findes den ultimative mælkebøttefjerner?

Nej, må vi nok sige. Men er du blevet træt af mælkebøtter i din græsplæne, er der forskellige ting, som du kan gøre for at bekæmpe dem. Vil du have den perfekte græsplæne, kræver det dog både tid og en del arbejde. Der er ikke lige noget let løsning på et problem med mælkebøtter.

Bekæmpelse af mælkebøtter i græsplænen ved brug af mælkebøtte gift

Der er muligheden for at bruge mælkebøtte gift eller plænerens, hvis man har lyst og samvittighed til det. I de ti år, hvor jeg har været haveejer, har jeg en sæson brugt giften toxan (kan f.eks. købes hos haveglad.dk til en god pris), som er et bredtvirkende ukrudtsmiddel til græsplænen mod bredbladet ukrudt, fx. tidsler, mælkebøtter, fuglegræs, vejbred, bellis mv. Vælger du at anvende gift i din have, er det meget vigtigt, at du ikke overdoserer, men at doseringsforholdene, som står anført bag på flasken følges nøjagtigt. Det er både af miljøhensyn, men også fordi man ellers risikerer at svide græsset af. Toxan må ikke bruges efter 1. august, da virkningen efter denne dato er ret begrænset. Virkningen af toxan er bedst, mens ukrudtet er i god vækst. Ved brug af toxan oplevede jeg en betydelig reduktion i antallet af mælkebøtter, men giften fjernede langt fra alle mælkebøtter.

Nogle haveejere har givet deres græsplæne Roundup mhp. at ukrudtsbekæmpe, hvilket er en rigtig dårlig ide. Roundup kan ikke anbefales til fjernelse af ukrudt i græsplæner. Et af de spørgsmål, som firmaet bag Roundup ofte får er: Hvorfor har Roundup ødelagt min græsplæne? Og svaret er: ”Roundup må ikke anvendes på græsplænen. Det bekæmper nemlig alle grønne planter – også græsset. Men hvis du ønsker at nedvisne den gamle græsplæne og evt. skal anlægge en ny, så er det derimod perfekt at bruge Roundup!” En væsentlig pointe at have i baghovedet!

Om det er ok at bruge gift i sin have er der flere holdninger til, og det er noget man må gøre op med sig selv, om man vil bruge på sin grund. Både Toxan og Roundup er godkendte til havebrug, så på den måde, er det ok at anvende dem. Miljøstyrelsen har fx vurderet Roundup til at være moderat belastende for vores miljø – (2 ud af 5 flueben) og har flere gange vurderet rester af Roundup til at være uskadelige for vores drikkevand.

Bolius.dk (15. maj 2013) har spurgt tre haveeksperter om deres holdning til brugen af Roundup:

• ”Jesper Corfitzen, gartner og havefaglig leder, Haveselsskabet: ”Private haveejere har en tendens til at bruge mere, end der står på pakken. Og så er det altså, at brugen af Roundup bliver problematisk og ender med at forurene vores drikkevand.”
• John Henriksen, tidligere slotsgartner, hortonom og landskabsarkitekt: ”Kemi og sprøjtemidler hører efter min mening ikke hjemme i privathavebruget. Der findes mindre undtagelser. Fx har jeg et par gange brugt Roundup til at omlægge græsplæne til køkkenhave eller blomsterbede. Her kan man sprøjte hele arealet og så lade det ligge brak i 3-4 uger inden, at arealet kan bruges til køkkenhave og blomsterbede.”
• Susie Helsing Nielsen, gartner i Økologiens Have: ”Jeg bryder mig ikke om at bruge Roundup. Og hvis man ikke følger doseringen, er det jo direkte farligt. Jeg kan heller ikke rigtigt se fidusen i det. For man skal alligevel fjerne alt det visne, der står tilbage, når man har sprøjtet det.”

Bekæmpelse af mælkebøtter i græsplænen uden brug af gift

Har du besluttet dig for, at du ikke vil bruge gift i kampen mod mælkebøtterne, så kan du bruge en mælkebøttefjerner eller et mælkebøttejern. Med et mælkebøttejern kan man komme rigtigt langt, men opgaven kan synes uoverkommelig, hvis man har en stor græsplæne, og især hvis jorden også er lidt hård. Nogle haveejere bruger metoden ved at fjerne så mange mælkebøtter, som de kan overkomme og sørger for at plukke blomsterne på dem, som de ikke når at fjerne med mælkebøttefjerneren. Blomsterne skal i en lukket pose, fordi de kan sætte frø og formere sig, selvom de er plukket. På den måde bliver antallet af mælkebøtter stille og roligt bragt ned. Metoden her får ikke ram på kløver og bellis mv., men det kan man måske leve med, så længe det er grønt og frodigt.

Andre holder antallet af mælkebøtter nede ved at tage dem med hjørnet af en roehakke, så snart de dukker op. De mener, det er en illusion at forsøge at fjerne hele roden, da en mælkebøtte kan have pælerod ned i over 40 cm dybde. Det er en af grundene til, at mælkebøtter er så svære at få bugt med. De har en lang spiringstid ikke alene ved frø, men også ved rod. Desuden er mælkebøtten i stand til at producere spiredygtige frø, som ikke er blevet befrugtede – (jomfrufødsel)

Jomfrufødslen betyder, at hele grupper af planter bliver genetisk identiske. Det gør, at små genetiske forskelle bevares og spredes bedre end hos andre planter. Når frøene spirer, bliver de til en nøjagtig kopi af moderplanten, men fra tid til anden sker der ændringer i arveanlæggene, og så opstår der en ny slags mælkebøtte, så i Danmark har vi godt 420 arter af mælkebøtte.

Forebyg mælkebøtter i stedet for at helbrede

Man kommer nok ikke helt uden om mælkebøttejernet, hvis man vil have udryddet mælkebøtterne. Men i stedet for at fokusere helt så meget på, at man har mælkebøtter i græsplænen, kan man også vælge at flytte fokus lidt og arbejde på at give græsplænen de bedste vækstbetingelser. Det reducerer nemlig mængden af mælkebøtter og andet ukrudt, hvis græsset har gode kår.

Hvis du vil du undgå de værste former for ukrudt i plænen, kan du altid starte havesæsonen med at give græsset lidt gødning og noget kalk, hvis jorden er for sur. Både mos og ukrudt elsker sur jord. Det er derfor en god ide at give græsset gødning ofte, men lidt af gangen. Har du bare pletter i græsplænen, så efterså dem, så ukrudtet ikke spirer her. Er jorden blevet meget hård, kan det være nødvendigt at løsne jorden lidt med en greb, inden de nye græsfrø sås.

Det er også en god ide at slå græsplænen hyppigt, så den bliver ved med at være kort og tæt. Det gør, at frøene fra ukrudt i stedet for at trænge ned i jorden og slå rod, vil lægge sig oven på græsset og udtørre. En anden god ide er at tilføre græsplænen et lille lag ekstra jord (top dress). Nyt jord gør en stor forskel. Det er også gavnligt at rive plænen igennem, og fjerne det afrevne.

Følger man disse råd vil mængden af mælkebøtter og andet ukrudt være reduceret. Skulle det ske, at der alligevel dukker en mælkebøtte op, kan man måske nøjes med at tænke, at det trods alt også er en smuk blomst.