Uanset hvilket projekt du er i gang med, er det altid rart med en god arbejdslampe. Har du prøvet at stå i begyndende tusmørke og bare lige mangle det sidste på et projekt, ved du, hvor irriterende det er at mangle lys til arbejdet. Det er guld værd at kunne få ordentlig lys over sit arbejdsområde.

HusogHaveSiden har kigget på, hvad du skal holde øje med, når du køber en arbejdslampe. Til sidst i indlægget ser vi på tre arbejdslamper i forskellige prisklasser.

Hvilken arbejdslampe skal du vælge?

Hvis du er på udkig efter en arbejdslampe, er der forskellige punkter, som er gode at have i baghovedet. Arbejdslamper fås i forskellige udformninger alt efter:

  • hvilken type pære bruges i arbejdslampen – arbejdslamper fås med halogenlamper, ledlamper eller lysstofrør. Ønsker du en arbejdslampe i den strømbesparende ende, skal du vælge en arbejdslampe med ledlampe eller lysstofrør. De har også en længere levetid end halogenpærer. Vær opmærksom på at nogle lamper har indbygget LED modul, som ikke kan udskiftes. Det vil sige, at du skal ud at købe en ny lampe, når den ikke længere tænder.
  • hvilken lysmængde som pæren udsender (lumen). Når du kigger pærer i dag, skal du ikke længere kigge efter watt forbruget, som var den angivelse, der altid blev brugt på de gamle glødepærer. I dag skal du kigge efter pærens lysstrøm kaldet lumen. Skemaet nedenunder viser, hvilken lumen du skal vælge for at få den samme mængde lys, som med den gamle glødepære. Har du tidligere brugt en pære med fx 40 w, og ønsker samme lysmængde, skal du vælge en pære med 470 lm.
15 w 140 lm
25 w 250 lm
40 w 470 lm
60 w 800 lm
75 w 1.050 lm
100 w 1.520 lm

 

      • hvilken energiklasse er lampen iEU’s energimærke er i dag obligatorisk for både elpærer og lamper. Det gælder også for hårde hvidevarer, tv, klimaanlæg og støvsugere. Det ser sådan her ud:

Mange vil kunne genkende mærket. EU’s energimærke til elpærer viser dig, hvor effektiv en pære er energimæssigt. Skalaen går fra A+ til E, hvor A+ er det mest energieffektive.

 

EU’s energimærkeordning er som tidligere nævnt også obligatorisk for lamper. Nedenfor kan du se to eksempler på energimærker til lamper:

Dette energimærke angiver, at lampen har indbygget LED, som ikke kan udskiftes.

Dette energimærke angiver, at lampen kan bruges med alle type pærer i alle energiklasserne. Der medfølger ingen pære med lampen.

Dette er kun to eksempler på, hvordan energimærker kan se ud. Der findes også andre varianter.

 

 

Se arbejdslamper hos GlobalTools her >>

Se arbejdslamper hos MrPerfect her >>

 

-0-

 

  • hvor støvtæt og vandtæt er arbejdslampen – arbejdslamper fås i forskellige kapslingsklasser/tætningsgrader i forhold til vand og støv. Har du gang i et udendørs projekt, er det upraktisk, hvis lampen ikke kan tåle en smule fugt eller en lille regnbyge. Når du kigger på arbejdslamperne, vil du kunne finde en angivelse, som fortæller dig, hvilken kapslingsklasse arbejdslampen er i. IP står for international protection – international beskyttelse. IP bruges sammen to cifre for at fortælle, hvor sikker lampen er i forhold til indtrængen af vand, støv eller faste genstande eller at en person ville kunne berøre farlige dele i lampen. Nedenfor kan du hvad hver enkelt ciffer angiver. Det kan fx være IP65. Find arbejdslamper med tætningsgrad IP65 her. Det betyder, at lampen er støv- og vandtæt, og du kan roligt bruge den til et udendørsprojekt.

IP Kapslingsklasser

IP – første ciffer

0: Ingen beskyttelse

1: Beskyttet mod faste genstande større end 50 mm

2: Beskyttet mod faste genstande større end 12 mm

3: Beskyttet mod faste genstande større end 2,5 mm

4: Beskyttet mod faste genstande større end 1,0

5: Støvbeskyttet

6: Støvtæt

 

IP – andet ciffer

0: Ingen beskyttelse

1: Beskyttet mod lodret dryppende vand

2: Beskyttet mod dryppende vand med en hældning på indtil 15 grader

3: Beskyttet mod vandsprøjt i en vinkel på indtil 60 grader

4: Beskyttet mod oversprøjtning

5: Beskyttet mod vandstråler

6: Beskyttet mod kraftige bølger

7: Beskyttet mod følgerne af forbigående nedsænkning i vand

 

  • er arbejdslampen med eller uden stativ – kig på hvilket stativ, der følger med arbejdslampen. Arbejdslampen skal gerne være lavet sådan, at den er let at flytte rundt på, men stadig står stabilt, så du kan få lys lige derhen, hvor du arbejder. Nogle arbejdslamper er også designet med en krog eller et håndtag, så de er lette at hænge op. Det er også værd at holde øje med, om arbejdslampen kommer med et teleskopstativ. Et teleskopstativ er rart, når du fx maler vægge og lofter, og der er behov for at få lyset i højden.
  • er arbejdslampen med eller uden sensor – nogle arbejdslamper er udstyret med en sensor. En bevægelsessensor gør det muligt at spare på strømmen. Den giver også mulighed for at anvende arbejdslampen i forebyggelsen af indbrud.

 

Se arbejdslamper hos GlobalTools her >>

Se arbejdslamper hos MrPerfect her >>

-0-